opløsningsevne

Opløsningsevne, mål for et optisk systems evne til at skelne tætliggende punkter fra hinanden. For mikroskoper og fotografiske objektiver angives opløsningsevnen ofte som afstanden mellem to netop opløselige punkter, mens den for teleskoper angives som den mindste vinkelafstand, der kan skelnes. Et optisk systems teoretiske opløsningsevne gives af dets udforming og geometri samt bølgelængden af det lys eller den stråling, der benyttes. Den praktiske opløsningsevne sættes for mikroskoper og teleskoper af optikkens kvalitet (linser mv.) samt af det benyttede lys' spektrale sammensætning. I astronomisk interferometri sættes opløsningsevnen af afstanden mellem de benyttede teleskoper: Jo længere afstand, jo finere detaljer kan man afdække. Kun i rumteleskoper, som undgår lufturo, eller med billedbehandling kan man i teleskopi tilnærmelsesvis opnå den teoretiske opløsningsevne.

For spektroskoper defineres opløsningsevnen som den mindste forskel i bølgelængde, som apparatet kan konstatere.