Passageinstrument, astronomisk instrument til måling af stjernepositioner, opfundet ca. 1690 af Ole Rømer. Det består af en kikkert, der kan drejes om en vandret akse orienteret øst-vest. Koordinaterne for en stjerne bestemmes af kikkertens hældning samt tidspunktet for stjernens passage forbi kikkertens sigte. Meridiankredsen er et passageinstrument med en fuld cirkel som skala.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.