Midnat, tidspunktet for Solens nedre kulmination, som indtræffer midt imellem to øvre kulminationer, se middag. På den nordlige halvkugle står Solen da under horisonten mod nord (se dog midnatssol). Ligesom for middag skelner man mellem middel og sand midnat.

Ptolemaios og senere astronomer regnede døgnet fra middag til middag for at sikre, at observationer i samme nat fik samme dato. Men siden 1925 regnes døgnet, såvel astronomisk som administrativt, fra kl. 0 midnat til kl. 24 midnat (som er næste døgns kl. 0). Allerede i oldtidens Rom regnedes døgnet juridisk fra midnat til midnat, men 24-timers-tællingen er opstået langt senere.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig