Solhverv er de to dage i løbet af året, hvor Solen midt på dagen når sin henholdsvis højeste og laveste højde over horisonten.

Faktaboks

Etymologi
Ordet solhverv stammer fra oldnordisk sólhvarf, egentlig 'solvending'.
Også kendt som

solstitium

På den nordlige halvkugle falder sommersolhverv, årets længste dag, omkring den 21. juni, mens vintersolhverv, årets længste nat, falder omkring den 21. december.

Hældningen i Jordens rotationsakse

Jordens rotationsakse står ikke vinkelret på Jordens baneplan omkring Solen; Jorden hælder ca. 23,5°. Derfor danner Solens tilsyneladende bane om Jorden i årets løb en tilsvarende vinkel med himlens ækvator.

To gange om året ses Solen derfor passere ækvator, nemlig ved forårs- og efterårsjævndøgn. Midtvejs mellem disse to punkter når Solen på den nordlige halvkugle 21. eller 22. juni sin nordligste og 21. eller 22. december sin sydligste position på himlen, og den siges da "at vende"; det er solhverv.

Solhvervsfester

Solhvervsfester er i Norden blevet afholdt i anledning af solhverv, dvs. de to tidspunkter på året, hvor dagene begyndte at blive henholdsvis længere (21. december) og kortere (21. juni).

Vintersolhvervsfesten, jul, der var årets største, blev i førkristen tid afholdt i midten af januar i de såkaldte midvinternætter, mens sommersolhvervet eller midsommerfesten menes at have været holdt i august. Aftenen fejres i dag som sankthansaften den 23. juni.

I 1930'erne forsøgte socialdemokraterne at indføre en moderne solhvervsfest med socialistisk indhold i stedet for den borgerlige juletræsjul.

Læs mere i Den store Danske

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig