Plutos største måne, Charon, befinder sig kun 19.640 km fra Pluto og har en radius på 603 km, så der er nærmest tale om en dobbeltplanet. Charon og Pluto vender altid den samme side mod hinanden – de har bunden rotation, og de kredser om et fælles tyngdepunkt med en peroide på godt 6 døgn. Derudover har Pluto fire små måner: Styx, Nix, Kerberos og Hydra.
Plutos overflade er dækket af nitrogen-is med små mængder af methan-is og kulilte. Der er observeret methan i Plutos meget tynde atmosfære; atmosfæretrykket er under 1/100.000 af Jordens. Charons mindre tyngdekraft kan formentlig ikke holde på en atmosfære. Temperaturen på Plutos overflade er omkring 44 K (ca. −229 °C).
NASAs rumsonde New Horizons passerede Pluto den 14. juli 2015. Det afslørede en langt mere kompleks verden end man havde regnet med, f.eks. findes der områder med høje bjerge, en enorm lys slette af kvælstof og kulilte på den side, som vender væk fra Charon, og hvor der er tegn på gletsjere og en meget ung, kraterfri overflade. Det var en stor overraskelse, at geologien på Pluto er så varieret, og at der til stadighed foregår for eksempel kryovulkanisme. Flere data og billeder fra New Horizons vil blive transmitteret indtil november 2016, og mange flere opdagelser er utvivlsomt i vente.
Pluto blev tidligere regnet for Solsystemets niende planet. I 2006 vedtog den Internationale Astronomiske Union en ny definition af ordet planet, der medfører, at Pluto ikke længere regnes for en planet. I stedet for henregnes den til klassen af dværgplaneter. Klassifikationen er imidlertid kontroversiel, eftersom Jorden heller ikke ville leve op til kriterierne for planetstatus, hvis den befandt sig i Plutos bane.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.