Challenger (amerikansk rumfærge)

Challenger, den anden amerikanske rumfærge; fløj første gang i 1983. Challenger var på mange områder væsentligt forbedret i forhold til den første rumfærge, Columbia, bl.a. havde den kraftigere motorer, og i konstruktionen var der mange steder anvendt lettere materialer; den kunne derfor bringe en større last ud i rummet.

På sin 10. flyvning (25. rumfærgemission) 28.1.1986 eksploderede Challenger kort efter starten som følge af en utæt samling i en løfteraket; derved omkom de syv ombordværende astronauter, Michael J. Smith, Dick Scobee, Ronald McNair, Ellison Onizuka, Gregory Jarvis, Judith Resnik og skolelæreren Christa McAuliffe.

En senere undersøgelse afdækkede dog også andet end tekniske svigt. NASA havde i årene efter Apolloflyvningerne udviklet rumfærgesystemet i et politisk klima, som var afgørende forandret; for første gang skulle man arbejde under meget stramme budgetter, affinde sig med tekniske løsninger, som undertiden kun var de næstbedste, og alligevel bevise over for politikerne, at systemet var driftsikkert og kunne tjene sig selv hjem igen.

Dette medførte intern rivalisering, urealistiske opsendelsesplaner og en virksomhedskultur, hvor ledelsen pressede de tekniske medarbejdere og ikke opmuntrede til åben kommunikation mellem top og bund.

Undersøgelsen afslørede endvidere, at raketkonstruktionens upålidelighed havde været kendt blandt involverede eksperter i en årrække, uden at dette havde medført seriøse forsøg på en udbedring; så sent som aftenen før ulykken havde ingeniører hos løfterakettens producent forsøgt at nedlægge veto mod opsendelsen, men var blevet presset af NASA og deres egen ledelse til at opgive deres modstand.

Ulykkens intense tv-dækning medførte et øjeblikkeligt fald i tilliden til komplicerede teknologiske systemer.

Se også rumfærge.