Faktaboks

Edwin E. Aldrin

Edwin Eugene "Buzz" Aldrin

Edwin "Buzz" Aldrin

Født
29. januar 1930, Glen Ridge, New Jersey, USA

Edwin E. Aldrin fotograferet af sin kollega Neil Armstrong. I hans hjelm genspejles Armstrong og Eagle.

.

Edwin E. Aldrin var en amerikansk astronaut og det andet menneske på Månen. Aldrin var uddannet ingeniør fra det amerikanske militærakademi 1951, senere pilot i luftvåbenet, bl.a. under Koreakrigen.

Han tog i 1963 på MIT (Massachusetts Institute of Technology) en doktorgrad i astronautik med speciale i sammenkoblinger af rumfartøjer i kredsløb, og han blev samme år optaget som astronaut i NASA. Aldrin gennemførte under Gemini 12-missionen (1966) tre rumvandringer og en række sammenkoblingsforsøg.

Edwin E. Aldrin var i 1969 opsendt som pilot på Apollo 11's månelandingsfartøj sammen med Neil Armstrong. Han forlod i 1971 NASA og blev siden leder af luftvåbenets testpilotskole og konsulent for rumfartsfirmaer.

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig