Mir, sovjetisk/russisk rumstation, der efterfulgte den tidligere sovjetiske rumstation Saljut 7. Det første modul, hovedmodulet, blev opsendt den 20.2.1986. Fuldt udbygget bestod Mir af hovedmodulet, fem laboratorier (Kvant-1, Kvant-2, Priroda, Kristall og Spektr) og en sammenkoblingssluse. Mir var bygget til at holde i fem år, men blev besøgt af den sidste besætning i 2000. Herefter blev Mir skrottet, og den 23.3.2001 brændte rumstationen op som planlagt i atmosfæren over det sydlige Stillehav. De få rester af Mir faldt ned over havet og nogle enkelte beboede øer.
Stationen vejede ca. 130 t. Et dusin solpaneler forsynede Mir med strøm, når den passerede Jordens dagside, og samtidig opladedes flere sæt batterier, som så forsynede stationen med strøm på Jordens natside. Forsyninger som vand, mad, tøj og brændstof kom op ca. seks gange om året med de ubemandede Progress-forsyningsfartøjer. Astronauter sendtes op og kom hjem til Jorden med Sojuz-fartøjer. Mir svævede i en højde af 390-450 km over Jorden med en banehældning på 51,6° over ækvator; et omløb tog 90 min. Mir blev besøgt af over 70 astronauter fra mere end ni lande, og syv amerikanske rumfærger har været tilkoblet Mir i fem dage ad gangen. Designet fra Mirs moduler går igen i mange af de moduler, som Rusland leverer til Den Internationale Rumstation.
navn | formål | opsendt |
---|---|---|
hovedmodul | beboelse | 20.2.1986 |
Kvant-1 | astrofysik | 31.3.1987 |
Kvant-2 | biologi og luftsluse | 26.11.1989 |
Kristall | krystaldyrkning | 31.5.1990 |
Spektr | meteorologi/medicin | 1.6.1995 |
sammenkoblingsmodul | 13.11.1995 | |
Priroda | jordobservation | 26.4.1996 |
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.