Curiosity (Mars Science Laboratory)

Curiosity (Mars Science Laboratory), rumsonde, der skal udforske Mars. Den store NASA-rover, Mars Science Laboratory, fik navnet Curiosity ('nysgerrighed') efter en konkurrence blandt skoleelever, hvor den 12-årige Clara Ma vandt med sit forslag. Sonden blev opsendt den 26.11.2011 på toppen af en Atlas V-raket og landede i Gale-krateret på Mars den 6.8.2012.

Modsat de forrige rovere, der anvendte airbags til at tage landingsstødet, firede en raketdreven Sky Crane forsigtigt Curiosity ned på Marsoverfladen. Det er første gang, at Sky Crane-konceptet blev taget i anvendelse på en rummission. Curiosity vejer 899 kg og medbringer en række avancerede videnskabelige instrumenter til undersøgelser af omgivelserne og af sten, støv og boreprøver. Curiosity medbringer en termoelektrisk generator baseret på plutonium-238, som vil kunne levere ca. 100 W effekt i missionens begyndelse.

Det forventes, at Curiosity vil kunne fungere på Mars' overflade i mindst et helt Mars-år (687 Jord-dage), og det er meningen, at Curiosity skal undersøge nogle gamle lag nederst i et ca. 5 km højt bjerg, Mt. Sharp, midt i Gale. I netop disse lag har man ved hjælp af spektrometre om bord på kredsløbssonder fundet spor af hematit, sulfater og phyllosilikater, som må være dannet i vand engang da det fandtes i flydende form på Mars.

Hovedformålet med undersøgelserne i Gale-krateret er at vurdere muligheden for, at miljøer i disse gamle områder på Mars engang kan have været egnede for overlevelse af eventuelt tidligere mikrobielt liv på stedet.

Efter tilladelse fra NASA Headquarters besluttede Curiositys Science-team at køre mod øst i stedet for straks at lægge kursen mod målet i Mt. Sharp. Årsagen til interessen for området mod øst var at der her indenfor ca. 1 km fra landingsstedet var en lavning, som det var klart ville være tilgængelig for Curiosity. Lavningen fik navnet Yellowknife Bay og da Curiosity nåede herned viste det sig at bunden af denne lavning bestod af meget bløde sten, "muddersten", gennemskåret af årer af gips udfældet fra flydende vand som har fyldt revner i disse muddersten. Curiosity borede en prøve ud af mudderstenene og en efterfølgende analyse af boreprøven viste et indhold af phyllosilikater.

Allerede inden ankomsten til Yellowknife Bay viste undersøgelser af små sten, som spontant var faldet ud af nogle moræne-lignende klippeformationer, at disse små sten var både afrundede i hjørner og var forholdsvis flade lidt ligesom smut-sten fra strande. En detaljeret undersøgelse af disse sten viste at afrundingen af stenene skyldtes at disse var blevet transporteret over længere afstande sammen med grus og andre sten, som havde slebet hjørnerne af. Ved hjælp af Jordiske analogier til disse forhistoriske flodaflejringer kunne det udledes at den flod, som havde afrundet og aflejret stenene havde været mellem 10 og 80 cm dyb og havde løbet med en hastighed af ca. 1 m/s.

Kemisk analyse af mudderstenene i Yellowknife Bay viser sammen med de mineraler, der er fundet der, at Yellowknife Bay engang har været søbund og at vandet der løb til denne sø har været neutralt og at miljøet i det hele taget ville have været gunstigt for mikrobielt liv, hvis det nogensinde har været der. Så på en måde er Curiositys mission - at undersøge om et område på Mars engang har været beboeligt (for mikroorganismer) - allerede lykkedes. Og endda med et positivt resultat!