Wernher von Braun var en tysk-amerikansk raketingeniør, som spillede en afgørende rolle i udviklingen af raketter til civilt og militært brug. Han var amerikansk statsborger fra 1955.
Von Brauns indsats førte bl.a. til udviklingen af verdens største raket, Saturn V, som i 1968-1972 blev benyttet til de bemandede Apollo-opsendelser til Månen og i 1973 til opsendelse af den amerikanske rumstation Skylab. Von Brauns interesse for raketter og rumfart opstod tidligt, inspireret af især Hermann Oberth, som han blev assistent hos i 1930.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.