NASA astronaut Bruce McCandless flyver udenfor rumfærgen Challenger i 1984.
NASA astronaut Bruce McCandless flyver udenfor rumfærgen Challenger i 1984.

En astronaut er en person, som er uddannet til at flyve et rumfartøj (pilot), betjene et eller flere af dets systemer (amerikansk: mission specialist) eller til at gennemføre videnskabelige eksperimenter under en rumflyvning (amerikansk: payload specialist).

Faktaboks

Etymologi
Ordet astronaut kommer af græsk astro- og nautes 'sømand', af naus 'skib'.

Den første brug af begrebet astronaut stammer fra en novelle fra 1930 af Neils R. Jones, men har været kendte tilbage fra 1880. Ordet er formodentlig inspireret af aeronaut som blev brugt om balonskippere fra 1784.

Astronaut eller kosmonaut?

Den russiske kosmonaut Aleksej Leonov (tv.) og den amerikanske astronaut Tom Stafford under træningen i forbindelse med Apollo-Sojuz-projektet på Kosmonaut-træningscentret uden for Moskva. De ses her i et russisk Sojuz-træningsmodul.

.

I 1959, da hverken USA eller Sovjetunionen endnu havde sendt mennesker i rummet, diskuterede NASAs direktør T.K. Glennan og hans vicedirektør H. Dryden om besætningen på deres rumfartøjer skulle kaldes astronauter eller kosmonauter. Dryden foretrak kosmonauter, da de primært rejser i kosmos, mens astronaut antydede, at de ville rejse til stjernerne. Betegnelsen astronaut vandt indpas i NASA og da Sovjetunionen opsendte Jurij Gagarin, valgte de kosmonaut.

Efter fællesflyvninger mellem Rusland og USA anvendes primært betegnelsen astronaut i vestlige lande, og kosmonaut i Rusland, for alle mennesker der flyver i rummet uanset nationalitet.

taikonaut og vyomanaut

Kina benytter betegnelsen taikonaut, i Indien vyomanaut. I 2022 indførte den europæiske rumfartsorganisation ESA betegnelsen parastronaut for astronauter med et begrænset fysisk handicap.

Hvem kan kaldes astronauter?

Med astronaut forstår man normalt en person, der har en professionel uddannelse til at rejse og arbejde i rummet; begrebet benyttes dog også mere generelt om politikere, forskere, journalister og turister som flyver i rummet.

Indtil 2002 var astronauter udelukkende ansat og aflønnet af statslige organisationer, enten militære eller civile. Med suborbitale rumflyvninger fra 2004 begyndte man at bruge betegnelsen kommercielle astronauter om dem, der er ansat af private organisationer og firmaer.

I USA benyttes nu betegnelsen Spaceflight participant – "Deltagere i Rumflyvning" om de privatpersoner, der køber en tur i rummet og ikke har det som deres primære arbejde.

De første astronauter i rummet

Astronaut. I 1961 var Jurij Gagarin som det første menneske i rummet vægtløs i et enkelt kredsløb om Jorden.

.

Alan B. Shepard under en test.

.

Den første rumflyvning blev foretaget af den sovjetiske kosmonaut Jurij Gagarin, som den 12. april 1961 gennemførte den første bemandede rumflyvning i en kredsløbsbane om Jorden i fartøjet Vostok 1. Flyvningen varede i 108 minutter, og banen nåede en maksimalhøjde på 327 km. Efter Gagarin har der bl.a. været disse 'første'-astronauter:

Alan B. Shepard var den første amerikanske astronaut, som den 5. maj 1961 gennemførte en rumflyvning af 15 minutter og 28 sekunders varighed. Rumfartøjet (Mercury) var ikke i en kredsløbsbane, men fulgte en såkaldt suborbital bane fra Cape Canaveral i Florida og ud i Atlanterhavet. Den maksimale højde var på 186 km.

Siden 1961 har 642 forskellige mennesker fløjet i rummet, heraf har 608 fløjet rundt om Jorden (per den 14. januar 2024 og ifølge The International Accreditation Forums (IAFs) definition).

Frem til 2023 har kun USA, Sovjetunionen/Rusland og Kina haft teknikken til at sende mennesker ud i rummet og bringe dem levende tilbage igen. Indien har også et bemandet rumprogram, men har hidtil ikke foretaget egen bemandet opsendelse.

Hvornår har man været i rummet?

Kriterierne for, hvornår man har været i rummet som astronaut, er forskellige. IAF anerkender kun flyvninger, som foretages over Karmanlinjen, hvilket er over 100 kilometers højde. I USA anerkendes astronauters rumflyvning, hvis de har været over 80 kilometers højde (50 mil).

Astronautens aktiviteter

Astronaut Mark C. Lee svæver i rummet under STS-64.
Astronaut Mark C. Lee svæver i rummet under STS-64.

Foruden ophold i selve rumfartøjet har astronauter foretaget aktiviteter på Månens overflade og i rumdragt uden for rumkabinen (ekstravehikulær aktivitet, EVA). Deres arbejdet omfatter styring af rumkapsler, rumfærger mv., teknisk vedligeholdelse af rumfartøjer og rumstationer samt videnskabelig forskning i rummet.

12 astronauter har gået på Månens overflade.

Længderekorder for et ophold i rummet

Længderekorden for et enkelt ophold i rummet indehaves af russeren Valeri Polyakov (f. 1942), som har tilbragt 437 dage i træk på den russiske rumstation Mir. To astronauter har fløjet i rummet syv gange, og den samlede længderekord har russeren Gennady Padalka (1958- ), som på seks flyvninger har tilbragt tilsammen 878 dage i rummet.

At blive udvalgt til astronaut

ESA-astronaut Andreas Mogensen under træning på NASA Johnson-rumcenteret i Houston.

Kriterierne for udvælgelse til astronaut har ændret sig gennem årene og er afhængige af de forventede opgaver. Reglerne for udvælgelse er for piloter mere restriktive end for teknikere og dem, som udfører forskning, samt missionsspecialister. I 1959 udvalgtes de første amerikanske astronauter blandt militære testpiloter til Mercuryprogrammet.

Fra slutningen af 1970'erne er personer med videnskabelige grader kommet i betragtning som payload specialists til rumfærgeprogrammet og som teknikere og til at udføre videnskabeligt arbejde på rumlaboratorier og rumstationer, mens militærpiloter blev udvalgt til at være piloter på rumfærgen.

Kvalifikationer og krav

For at blive udvalgt til astronaut skal man ud over de nødvendige kvalifikationer (flyvemæssige, tekniske eller videnskabelige) opfylde specifikke medicinske, psykologiske krav, samt kunne være en god repræsentant for rumprogrammet man deltager i.

Hovedreglen er, at kandidaten skal være ved normalt helbred, i psykisk balance og ikke forudses at blive syg inden for en overskuelig årrække. De medicinske kriterier er i højere grad betinget af den kostbare uddannelse end af hensyn til den fysiske påvirkning, som astronauten udsættes for under en rumfærd.

Astronauter, der er omkommet i rummet

Besætningen på rumfærgen Columbia.

Besætningen på STS-107 rumfærgen Columbia på vej ud til en prøve på opsendelsen. Fra venstre Ilan Ramon, Kalpana Chawla, Michael Anderson, David Brown, William "Willie" McCool, Laurel Clark og Rick Husband.

Indtil 2024 har 18 astronauter (14 mænd og fire kvinder) mistet livet på vej til eller fra, og i rummet. 13 var amerikanere, fire russere og en israeler.

Dato Fartøj Omkomne Land Sted Årsag
30.6.1971 Soyuz 11

Georgy Dobrovolsky (f. 1928), Viktor Patsayev (f. 1933), Vladislav Volkov (f. 1935)

Sovjetunionen I rummet (Over Karmanlinjen) Dekompression i rummet pga. defekt ventil under hjemturen
24.4.1967 Soyuz 1 Vladimir Komarov (f. 1927) Sovjetunionen Ved landingen Kapslen blev knust da dens faldskærm ikke åbnede sig.
15.11.1967 X-15 flyvning 3-65-97 Michael J Adams (f. 1930) USA Ved hjemturen X-15 gik i spin under nedturen og brækkede i stykker.
28.1.1986 Rumfærgen Challenger

Gregory Jarvis (f. 1944), Christa McAuliffe (f. 1948), Ronald McNair (f. 1950), Ellison Onizuka (1946-1986), Judith Resnik (f. 1949), Michael J. Smith (f. 1945), Dick Scobee (f. 1939)

USA Ved opsendelsen Challenger eksploderede under opsendelsen pga. en defekt o-ring; syv personer døde.
1.2.2003 Rumfærgen Columbia

Rick D. Husband (f. 1937), William C. McCool (f. 1961), Michael P. Anderson (f. 1959), David M. Brown (f. 1956), Kalpana Chawla (f. 1962), Laurel Clark (f. 1961), Ilan Ramon (f. 1954)

USA, Israel Ved hjemturen Columbia gik tabt under hjemturen og pga. et hul i vingen fra is der havde ramt den under opsendelsen; syv personer døde.

Elve astronauter er omkommet under træningen (otte amerikanere og tre russere). Seks var under flyvninger i jetjagere, en druknede under træning i landing på vandet og fire pga. brand i iltholdige atmosfærer i kapslerne.

Læs mere i Den Store Danske

Eksterne links

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig