Ceres. Et billede af Ceres' overflade, taget af rumsonden Dawn i 2015. Th. for midten ses krateret Occator med en diameter på 92 km. Krateret rummer to af de klareste "lyse pletter", som antagelig skyldes salte, der er kommet frem til overfladen pga. kryovulkanisme.

.

Ceres, den eneste dværgplanet i det indre Solsystem. Med en radius på 490 km ved ækvator og en polradius på 455 km er Ceres langt det største objekt i asteroidebæltet, og den udgør omkring en tredjedel af bæltets samlede masse. Ceres roterer én gang om sin egen akse på ni timer, og den fuldfører et omløb omkring Solen på 4,6 år. Dens bane befinder sig mellem 2,6 og 3 au fra Solen.

Faktaboks

Etymologi
Ceres er opkaldt efter den romerske gudinde Ceres.

Dens klassifikation er omstridt; den blev ved sin opdagelse af Giuseppe Piazzi i 1801 regnet for en planet, men allerede året efter som en asteroide. Fra 2006 er Ceres af International Astronomical Union, IAU, blevet regnet for en dværgplanet, men omtales undertiden stadigvæk som en asteroide.

Ceres klassificeres ligesom en asteroide af C-typen ud fra observationer af sollysets refleksion i dens overflade. Ved at sammenligne med lysrefleksion fra meteoritter af forskellig type har man fundet ud af, at Ceres' overflade minder meget om kulchondritmateriale.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig