En sikring er en komponent, som indskydes i elektriske kredsløb eller elektriske installationer med det formål at beskytte mod overbelastning og kortslutning. Under en potentiel overbelastning og kortslutning kan ledningen blive så varm, at dens isolation tager skade. En kraftig temperaturstigning i ledningen kan forårsage brande.
Sikring benævnes også smeltesikring
Sikringer er opbygget med en smeltetråd, der er tyndere end den ledning, den skal beskytte. Smeltetråden skal altid smelte, før lederens isolation tager skade. I husinstallationer anvendes tidligere propsikringer, som består af en sandfyldt sikringspatron med en sølvtråd. Sikringspatronen anbringes i et hylster af porcelæn.
Sikringen er sammen med hylsteret tilpasses således, at der ikke kan installeres større sikringer, end installationens ledninger er beregnet til med en bundskrue eller pasring.
Sikringens smeltetråd er indrettet med en indikator eller en melder, der er ca. 3 mm i diameter, og som falder ud i det øjeblik, sikringen smelter. Herved kan man kende forskel på en ny sikring og en sikring, der er defekt.
Melderen er farvemærket med farver, der oprindelig stammer fra de tyske frimærker; fx er en sikring på 6 A grøn, fordi et frimærke på 6 pfennig i sin tid var grønt. Alle sikringsstørrelser op til 63 A har således en bestemt farve: rød for 10 A, sort for 13 A, grå for 16 A, sort for 20 A osv.
Propsikringer findes i en ældre udgave, Diazed, med en diameter på 27 mm, og en ny og forbedret udgave med diameter på 14 mm. Ud over propsikringer findes finsikringer, åbne sikringer og patronsikringer (NH eller knivsikringer) til anvendelse i henholdsvis elektroniske apparater, luftledninger og større industritavler. Benævnelsen "patron" er afledt af den måde, sikringen monteres på, der er sammenlignelig med en patron til et gevær.
Sikringen har været genstand for kritik ved installationer med startstrømme samt installationer med hyppige fejl. Det er udskiftningen af sikringer, der kan være problematisk. I situationer, hvor installationsejeren ikke har adgang til de rigtige sikringer, har installationsejeren i nogle få tilfælde selv konstrueret sig til en erstatning for sikringen – fx ved med vold at anvende en større sikring. I mere drastiske situationer er bolte blevet anvendt som erstatning.
I dag er sikringer erstattet af kredsbrydere (automatsikring) i de fleste installationer.
Ved små overstrømme vil smeltetråden opvarme hele sikringen for til sidst at få temperaturen så højt op, at sølvtråden smelter sammen med kvartssandet og bliver et til glas med høj isoleringsevne.
Hvor der sker en kortslutning, vil sølvtråden smelte inden for få millisekunder. Her vil kun en lille del af kvartssandet blive opvarmet af varmen fra sølvtråden, smelte sammen med kvartssandet og blive til glas.
Hvor sikringen er smeltet, vil sikringselementets temperatur være medvirkende til at afgøre, om fejlstrømmen har været en lille overstrøm, der vil opvarme sikringselementet til en høj temperatur på 70 ᴼC til 90 ᴼC. Er er derimod tale om en kortslutning, vil der ikke kunne registreres nogen nævneværdig temperaturstigning på sikringselementet.
Når en sikring smelter, sker det i tre faser: en opvarmningsfase, en smeltefase og en fase, hvor der dannes en isolerende masse, fx glas, der er isolerende og efterfølgende gør installationen spændingsløs.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.