Bombeflyet "Enola Gay" blev brugt til at fremføre den første atombombe 'Little Boy' til sprængning over Hiroshima 6. august 1945.
.
Licens: Public domain

Atombombe er en betegnelse for våben (kernevåben), der er baseret på spaltning af tunge atomkerner (fission). Ordet atombombe bruges om den første type kernevåben, der blev udviklet i 1945, men betegnelsen er til dels misvisende, idet bomben anvendte spaltningsprocesser i atomkerner og ikke mellem atomer. Moderne kernevåben har betydeligt større ødelæggelseskraft og er klar til brug i ni stater.

Udviklingen af de første bomber

USA og Storbritannien arbejdede hver for sig på at udvikle en atombombe, men på Quebeckonferencen i august 1943 besluttede Roosevelt og Churchill at forene resurserne. Resultatet blev det amerikansk ledede Manhattanprojekt under general Groves i Los Alamos, New Mexico; den videnskabelige chef blev J.R. Oppenheimer. Arbejdet blev gennemført under streng hemmeligholdelse — også over for USSR, der var USA's og Storbritanniens allierede — og forceret af frygt for, at Tyskland, som ligeledes havde et atombombeprojekt i gang, skulle komme først med sin bombe.

De tyske atomfysikere under W. Heisenberg fik imidlertid ikke løst de tekniske problemer. Om det skyldtes manglende evne eller vilje, diskuteres stadig; dertil kom, at det tyske projekt havde langt mindre politisk opbakning end det amerikanske.

Hiroshima og Nagasaki bombes i 1945

Den 16. juli 1945 blev den første vellykkede prøvesprængning (plutonium) foretaget i New Mexicos ørken NV for Alamogordo. Den 6. august 1945 kastedes den første atombombe af uran-235 over Hiroshima. Ca. 80.000 mennesker blev dræbt, og 60% af byen ødelagt. Den 9. august 1945 blev en anden atombombe, denne gang med en plutoniumladning, kastet over Nagasaki med ca. 30.000 dræbte til følge.

Beslutningen om at kaste de to bomber blev taget af den nye amerikanske præsident, Harry S. Truman. De angivne motiver var primært militære, nemlig ønsket om at tvinge Japan til at kapitulere uden det blodbad, en invasion af hovedøerne ville koste. At bomberne havde udenrigspolitisk betydning i forhold til Sovjetunionen var dog også klart.

Bombernes effekt, både den umiddelbare ødelæggelse og langtidsvirkningen af den radioaktive stråling, blev nøje fulgt af amerikanske og japanske videnskabsfolk.

Japan kapitulerede 15. august 1945. De to atombomber over Japan er de hidtil eneste, der er blevet anvendt i krig.

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig