Højspænding, driftsspændinger på mindst 1000 V inden for elforsyning. Der er fastsat særlige sikkerhedsregler for udformning og drift af højspændingsanlæg pga. den fare, der er forbundet med høje spændinger.
Ved overførsel af elektrisk effekt falder varmetabene i nettet med kvadratet på den spænding, effekten overføres ved. Endvidere er det muligt at fremføre øget effekt på en enkelt forbindelse med højspænding. Disse forhold var årsag til, at vekselstrømssystemet blev indført i stedet for lokale jævnstrømsværker i begyndelsen af 1900-t.
Ved dimensionering af et elforsyningssystem anvendes flere højspændingsniveauer for at opnå bedst mulig økonomi. I Danmark benyttes fem niveauer: 400 kV, 220 kV (dog kun i en enkelt forbindelse til Nordtyskland), 132-150 kV, 50-60 kV og 10-20 kV. Fra det sidstnævnte niveau transformeres til lavspænding på 400 V.
De anførte værdier angiver spændingen mellem to af de tre faser; spændingen mod jord er en faktor mindre. I udlandet benyttes enkelte steder driftspændinger op til 1200 kV.
Mens højspændingsnet ved spændinger op til ca. 100 kV uden vanskelighed kan kabellægges i jorden, er det for de højeste spændinger kun teknisk muligt over korte afstande på grund af kapaciteten mellem lederne indbyrdes og til det omgivende materiale.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.