DAB, Digital Audio Broadcasting, digitalt radiotransmissionssystem, som forventes at afløse det analoge VHF/FM-system. DAB er resultatet af det europæiske udviklingsprojekt Eureka 147.

Den udbredte anvendelse af compact disc (cd) og digitale kassettebånd har gjort "cd-kvalitet" til sammenligningsgrundlaget for lydgengivelse i hjemmet. Heroverfor kan den analoge teknik til radioudsendelser ikke klare sig, ligesom der forekommer problemer ved modtagning af FM på mobile modtagere fx i biler. Det nye DAB-system er udviklet med henblik på at afhjælpe disse svagheder og åbne for nye anvendelsesområder. Den gode gengivelseskvalitet vil også kunne opnås med modtagere i områder med flervejsudbredelse, altså typisk i biler og i storbymiljø. Hertil kan føjes, at forstyrrelser fra nabokanaler reduceres, at der for at dække et givet landområde kræves væsentlig lavere udstrålet effekt (ERP), og at en mere effektiv frekvensudnyttelse kan forventes, da DAB-systemet åbner mulighed for at etablere Single Frequency Network (SFN), hvorved en enkelt frekvensblok kan udnyttes til landsdækkende udsendelse af fire til seks programkanaler. Endelig muliggør DAB, at dele af datasignalet bruges til specielle anvendelser. Der kan således sendes programmer i surround sound, eller kapaciteten kan udnyttes til programpræsentation, trafikmeddelelser i lyd eller på lysdisplay, personsøgning, stillbilleder, grafik, geografisk stedbestemmelse m.m.

DAB har to grundlæggende bestanddele: MUSICAM (Masking Pattern Universal Sub-band Integrated Coding And Multiplexing), som er et datareduktionssystem, og COFDM (Coded Orthogonal Frequency Division Multiplexing), som er en bredbånds multipleksteknik til kanaladskillelse, der tjener til at sikre ufølsomhed over for flervejsudbredelse af programsignalet.

Digital teknik betyder, at kontinuerlige (analoge) lydsignaler kan konverteres til diskrete (digitale) signaler. Opdelingen i digitale impulser indebærer, at disse er veldefinerede selv ved kraftig forvrængning og altså ikke mister deres genkendelighed under transmission. Endvidere kan anvendes forskellige former for fejlkorrektion, som yderligere kan øge transmissionens kvalitet.

Det er viden om det menneskelige øres psykoakustiske egenskaber, der har ligget til grund for udviklingen af MUSICAM. Systemet muliggør, at en datarate på 1411 kbit/s, svarende til stereosignalet på en cd, kan reduceres til 192 kbit/s for anvendelse i et radiotransmitteret stereoprogram. Den opnåede gengivelseskvalitet vil være praktisk taget umulig at skelne fra den oprindelige kildes. MUSICAM indgår også i MPEG2-kodningen i det europæiske digitale tv-system DVB.

Tilsvarende er det kendskab til udbredelsesforhold nær jordoverfladen og til, hvordan flervejsudbredelse forvrænger analoge signaler, der har ført til udvikling af bredbåndssystemet COFDM. Med et sådant radiosystem er informationen spredt over et bredt frekvensområde inden for DAB-blokken, så kun små dele af signalet påvirkes af flervejsudbredelse eller refleksioner. Brugen af fejlkorrektionsteknik kan yderligere reducere effekten af disse små fejl. For at opnå den bedste udnyttelse af frekvensspektret multiplekses flere programsignaler i en enkelt COFDM-blok, der består af et stort antal bærebølger spredt over hele blokkens båndbredde. Takket være de digitale signalers diskrete natur kan reflekterede signaler understøtte det modtagne signal uden at forringe kvaliteten.

Denne egenskab kan også udnyttes systematisk i det førnævnte SFN, hvor et netværk af sendere på den samme frekvens transmitterer en DAB-programblok til fx et helt land. SFN kan således øge udnyttelsen af frekvensspektret med en faktor 3.

Især frekvensbånd II og III (87,5-108 og 174-230 MHz) er velegnede til DAB-transmissioner. I disse bånd kan sædvanligvis anvendes samme placering af sendemaster som for FM. Fra år 2007 er frekvensbåndet 1452-1492 MHz også allokeret til DAB. Dette frekvensområde vil kræve en tættere placering af senderne, det vil betyde en større afhængighed af terrænets form, og der vil opstå tekniske vanskeligheder ved at udnytte det til mobilmodtagning fx i hurtigtkørende biler (Dopplereffekt).

DR indledte i 1995 forsøgsudsendelser i Københavnsområdet af én DAB-blok med fire programkanaler. I begyndelsen af 2000-t. har DR lanceret en række DAB-kanaler. Efter en forsigtig start sælger langt de fleste radio- og tv-forhandlere i dag DAB-modtagere.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig