Faktaboks

George Elwood Smith
Født
10. maj 1930

George Elwood Smith er en amerikansk fysiker, 1959-1986 ansat ved Bell Laboratories, Murray Hill, New Jersey. Smith arbejdede især med elektriske egenskaber i halvledere og var fra 1964 leder af en afdeling, hvis opgave var udvikling af nye faststofelektroniske komponenter.

Blandt mange af Smiths væsentlige bidrag på dette område, har særlig opfindelsen, sammen med Willard S. Boyle, af CCD-detektoren 1969-1970 haft stor teknologisk betydning. CCD ("Charge-Coupled Device") er en billeddannende halvlederkomponent, som anvendes i bl.a. digitale kameraer, camcordere og astronomiske teleskoper. En CCD er 100 gange mere følsom end fotografisk film og registrerer et meget større bølgelængdeområde. For denne opfindelse fik Smith og Boyle nobelprisen i fysik 2009 (halvdelen til deling; den anden halvdel tilfaldt Charles K. Kao for udvikling af fiberoptisk kommunikation).

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig