Mobilt bredbånd, bredbånd, der kan anvendes mobilt på samme måde som mobiltelefoner.

Den ene type mobile bredbånd i Danmark betegnes 3G og har stor dækning af landet samt mulighed for hastigheder op til 32 Mbit/s downstream (fra nettet til brugeren). 3G er den mest udbredte type og derfor også typisk den billigste.

I slutningen af 2010 åbnede Telia for en videreudvikling af 3G-teknologien benævnt 3G lte, som også markedsføres under navnet 4G. 4G slog for alvor igennem i Danmark, da TDC i oktober 2011 åbnede deres version af et 4G-net. 4G giver mulighed for op til 80 Mbit/s downstream.

De to forskellige typer mobilt bredbånd dækker Danmark meget forskelligt. Fælles for dem er, at man i de større byer vil kunne opnå maksimal hastighed under gunstige forhold. Uden for byerne kan dækningen være mere ujævn fra udbyder til udbyder, og det kan være svært at gennemskue, om en udbyder har god dækning i et bestemt ønsket landsdel.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig