Fjernvarme, distribution af varme gennem rør til to eller flere ejendomme med forskellige ejere. Fjernvarme er en gammel teknologi, hvis anvendelse er blevet mere aktuel på grund af energikriserne i 1970'erne, problemer med deponering af dagrenovation og CO2-problematikken. Ved hjælp af fjernvarmeteknologien kan man således reducere varmeproduktionens afhængighed af fossile brændsler og løse problemer i forbindelse med affaldshåndtering, byplanlægning og forurening.
En beskrivelse af fjernvarmeteknologien baserer sig på fjernvarmesystemets tre hoveddele: produktion, distribution og husinstallationer.
I produktionsanlæggene produceres varmen i form af varmt vand eller damp. Mange anlæg er såkaldte kraftvarmeanlæg, der producerer både elektricitet og varme. Ved den samtidige produktion øges udnyttelsen af brændslerne betragteligt, hvorved man både sparer brændsel og formindsker de miljømæssige påvirkninger af omgivelserne. Andre fjernvarmeanlæg udnytter varmen fra forbrænding af dagrenovation eller fra industrielle processer med overskudsvarme.
Fra produktionsanlæggene pumpes det varme vand eller dampen ud i distributionssystemet. Det er opbygget af isolerede rør, hvorved varmetabet begrænses. Danske virksomheder har gennem en årrække markeret sig stærkt som producenter af præisolerede rør. Det er fabriksfremstillede stålrør isoleret med skum og beskyttet af en kappe, der som hovedregel er fremstillet af plast. Der anvendes i almindelighed to rør: et til fremløb og et til returløb. I fremløbet fra produktionsanlægget til de bygninger, der skal opvarmes, er temperaturen af det varme vand normalt 70-120 °C. Det afkølede vand i returløbet er normalt 40-65 °C. Rørene er som regel gravet ned i jorden. Enkelte steder i verden, fx i Island, hvor man udnytter geotermisk energi til fjernvarme, benyttes kun fremløbsrør; efter varmeafgivelsen ledes vandet til havet.
Husinstallationer dimensioneres og udføres i forhold til bygningens behov for rumvarme og varmt brugsvand. Hovedbestanddelene i en husinstallation er varmeveksler, varmemåler, trykstyringsventiler og andre reguleringsventiler.
I Danmark anvendes både direkte og indirekte systemer. Fælles for dem er, at det varme brugsvand opvarmes via en varmtvandsbeholder eller varmeveksler, således at man ikke risikerer at blande fjernvarmevand med brugsvand. I de direkte systemer løber det opvarmede vand fra produktionsanlæggene og distributionssystemet direkte i forbrugerens radiatorer, mens det i de indirekte systemer løber gennem en varmeveksler, hvor varmen afgives til husets eget varmtvandssystem, som da må forsynes med cirkulationspumpe.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.