Biot-Savarts lov udtrykker størrelse af et magnetfelt som en funktion af de elektriske strømme, der frembringer feltet.

Faktaboks

Etymologi

Opkaldt efter de to franske fysikere Jean-Baptiste Biot og Félix Savart, der først formulerede loven.

I et elektrisk kredsløb vil hvert lille strømførende kredsløbselement give anledning til et magnetfelt. Biot-Savarts lov bruger superpositionsprincippet for magnetfelter (nemlig det, at bidrag fra separate kilder kan adderes) til at sige, at det resulterende magnetfelt i et givet målepunkt er summen af bidrag fra alle strømførende kredsløbselementer.

Biot og Savart formulerede loven kort efter, at danske H.C.Ørsted i 1820 opdagede, at en elektrisk strøm fremkaldte et magnetfelt. Loven kan således siges at kvantisere Ørsteds opdagelse, altså at gøre det muligt at udregne størrelsen af magnetfeltet i ethvert punkt, afhængigt af strøm, afstand og vinkel til hvert strømførende element.

Lovens endelige matematiske form skyldes P.S. Laplace, der formulerede den som

\[\textbf{B}=\frac{\mu_{o}}{4\pi}\int_{}^{}\frac{Id\textbf{l}\times\textbf{r}_{e} }{r^{2}}\]

Her er \(\textbf{B}\) magnetfeltet i punktet \(\textbf{r}\), I er strømmen i et kredsløbelement \(d\textbf{l}\), \(\textbf{r}_{e}\) er en enhedsvektor i retningen fra kredsløbselementet og ud til målepunktet. r er længden af \(\textbf{r}\), og r2 altså kvadratet på afstanden fra kredsløbselement til målepunkt. Integraltegnet siger, at resultatet er summen fra alle kredsløbselementer.

Læs mere i Den Store Danske

  • kilogram (herunder om Watt-eksperimentet)
  • vægt (måleinstrument)

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig