Faktaboks

Gerd Binnig
Født
20. juli 1947

Gerd Binnig er en tysk fysiker, der fra 1978 var ansat ved IBM Zürich Research Laboratories, senere ved afdelingen i München.

Binnig udviklede sammen med Heinrich Rohrer i 1981-1982 scanning-tunnelmikroskopet (STM), som gør det muligt at "se" enkelte atomer på ledende overflader. For dette arbejde delte de i 1986 Nobelprisen i fysik.

I 1986 udviklede Binnig det atomare kraftmikroskop (atomic force microscope), ved hjælp af hvilket man kan se molekylære strukturer selv på ikke-ledende overflader, fx biologiske præparater.

Læs mere i Den Store Danske

Eksterne links

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig