Faktaboks

James Chadwick
Født
20. oktober 1891
Død
24. juli 1974

James Chadwick var en britisk fysiker og Nobelprismodtager. Fra 1919 var James Chadwick en af Ernest Rutherfords nærmeste medarbejdere ved Cavendish-laboratoriet i Cambridge.

Ernest Rutherford havde allerede i 1920 teoretisk antydet eksistensen af neutronen, men det var James Chadwick, som fandt partiklen i 1932. For denne opdagelse blev han tildelt Nobelprisen i fysik i 1935. Samme år blev han professor ved Liverpool University.

Under 2. Verdenskrig var James Chadwick den ledende fysiker i bestræbelserne på at konstruere en britisk atombombe, og da dette blev opgivet, blev han leder af den britiske gruppe, der skulle samarbejde med amerikanerne.

Efter krigen blev James Chadwick leder af den britiske atomenergikommission samt initiativtager til dannelsen af det britiske radiokemiske center ved Amersham til produktion af radioisotoper.

Læs mere i Den Store Danske

Eksterne links

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig