Faktaboks

Manne Siegbahn
Født
3. december 1886
Død
26. september 1978

Manne Siegbahn var en svensk eksperimentalfysiker og Nobelprismodtager. Han var professor ved Lunds Universitet fra 1920 til 1923, ved Uppsala Universitet fra 1923 til 1937 og chef for Vetenskapsakademiens forskningsinstitut för experimentell fysik (Nobelinstitutet, det nuværende Manne Siegbahnlaboratoriet) fra 1937 til 1964.

Siegbahn udviklede præcise eksperimentelle metoder inden for røntgenspektroskopien, der førte til opdagelsen af flere nye serier i grundstoffernes karakteristiske røntgenspektre. For dette arbejde fik han Nobelprisen i fysik for 1924 (uddelt 1925).

Manne Siegbahn var far til fysikeren og Nobelprismodtageren Kai Manne Börje Siegbahn.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig