Maria Goeppert Mayer

Maria Goeppert Mayer var enebarn og ud af en familie af universitetsprofessorer igennem mange generationer. Goeppert Mayer blev uddannet i Göttingen. Selvom uddannelsessystemet ikke var gearet til kvinder, lykkedes det hende at tage adgangseksamen til universitet, hvor hun begyndte sit studium i matematik og fysik i 1924.

Hun forsvarede sin doktorafhandling i teoretisk fysik i 1930 foran et panel bestående af tre nobelpristagere, hendes vejleder Max Born samt James Franck og Adolf Windaus.

Samme år havde Goeppert Mayer mødt sin mand, amerikaneren Joseph Edward Mayer (1904-1983), og hun flyttede med ham til Johns Hopkins University i Baltimore, USA. Her fik hun mulighed for at fortsætte sit arbejde med fysikken uden at have en stilling. I 1939 flyttede parret til Columbia University, hvor Goeppert Mayer under Harold Ureys ledelse arbejdede med isotopseparation under 2. Verdenskrig.

I 1946 flyttede parret til University og Chicago, hvor Goeppert Mayer for første gang fik en stilling som fysiker.

I 1949 udviklede Goeppert Mayer en skalmodel for atomkerner, der forklarer den bemærkelsesværdige stabilitet hos atomkerner med visse proton- eller neutrontal, de såkaldte magiske atomkerner. Hun mødte Jensen i 1950, som uafhængigt af hende havde gjort den samme opdagelse af kernernes skalstruktur. De skrev en bog sammen om emnet i 1955.

Goeppert Mayer blev professor i fysik ved University of California i San Diego i 1960.

• atomkerne
• Manhattanprojektet
• Nobelprisen
• modtagere af Nobelprisen i fysik

• Nobelkomitéens begrundelse