Faktaboks

Paul Ehrenfest
Født
18. januar 1880
Død
25. september 1933

Paul Ehrenfest, 18.1.1880-25.9.1933, østrigsk-hollandsk fysiker, professor ved universitetet i Leiden, Holland, 1912. Paul Ehrenfests teoretiske arbejder over grundlæggende fysiske spørgsmål spillede en vigtig rolle for kvanteteoriens udvikling. I 1911 udgav han en kritisk oversigt over den statistiske mekaniks grundlag; 1913-16 udviklede han adiabat-princippet (se adiabatisk) som et vigtigt værktøj i kvanteteorien; og i 1927 beviste han sit teorem om forbindelsen mellem klassisk mekanik og kvantemekanik.

Paul Ehrenfest arrangerede nogle af de berømte diskussioner mellem Niels Bohr og Albert Einstein.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig