Faktaboks

Hideki Yukawa

Yukawa Hideki

Født
23. januar 1907, Tokyo
Død
8. september 1981, Kyoto
Hideki Yukawa og Niels Bohr i 1949.
Hideki Yukawa (tv.) og Niels Bohr på Københavns Universitets Institut for Teoretisk Fysik (senere Niels Bohr Institutet) under Yukawas besøg i Danmark den 19. december 1949, ni dage efter Yukawas modtagelse af nobelprisen i fysik i Stockholm.
Hideki Yukawa og Niels Bohr i 1949.
Af /Ritzau/Scanpix.

Hideki Yukawa var en japansk fysiker, professor i Osaka og Kyoto. Han modtog som den første japaner Nobelprisen i fysik i 1949.

Inspireret af Werner Heisenbergs teori for kernekræfter forudsagde Yukawa i 1935 eksistensen af et "tungt kvantum", en meson, som udveksles mellem protoner og neutroner. Teorien blev først kendt i Vesten fra 1937, og partiklen blev senere identificeret som den i 1947 opdagede pion. To år senere modtog Yukawa Nobelprisen for sin forudsigelse.

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig