Foucaults pendul er et svingende pendul, hvorved en stadig drejning af pendulets svingningsplan afslører jordklodens rotation. Det blev demonstreret af J.B.L. Foucault i 1851. Hans pendul blev et tilløbsstykke, da det blev ophængt under kuplen på Panthéon i Paris.

Faktaboks

Drejningen af pendulets svingningsplan skyldes Jordens rotation, som giver anledning til (den fiktive) corioliskraft.

Et pendul ophængt ved breddegraden b (nord eller syd) vil dreje svingningsplanen 360° inden for 24 h/sin b. Ved polerne (b = 90°) er sin b = 1, og en fuld drejning varer netop 24 h; ved ækvator (b = 0°) er sin b = 0, og drejningstiden bliver uendelig, dvs. at svingningsplanen er stationær.

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig