Heisenbergs ubestemthedsrelation, udtryk for en fundamental egenskab i kvantemekanik, som sætter begrænsningen for den klassiske fysiks gyldighed. I klassisk fysik vil fx en partikel på én gang kunne befinde sig på et bestemt sted med en bestemt impuls. Dette gælder imidlertid ikke i atomernes verden. Her er det ikke muligt at bestemme sted og impuls nøjagtigt på samme tidspunkt. Begge størrelser vil være "udtværede", ubestemte, på en sådan måde, at jo mere velbestemt den ene størrelse er, desto mere ubestemt er den anden. Produktet af stedudtværing og impulsudtværing er ifølge ubestemthedsrelationerne større end Plancks konstant.

Faktaboks

Etymologi
Relationen har navn efter den tyske fysiker W. Heisenberg, fremsat 1927.

Niels Bohr omtalte sådanne egenskaber, for hvilke Heisenbergs ubestemthedsrelationer gælder, som komplementære.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig