Kraftmomentet er i fysikken vektorproduktet af radiusvektor til angrebspunktet for en kraft og kraften selv. Kraftmomentet beregnes altid i forhold til et fast punkt.

For en partikel, som med radiusvektor r bevæger sig om et fast punkt under indflydelse af en kraft F, er kraftmomentet om punktet M = r×F. Der gælder da den grundlæggende impulsmomentsætning, at impulsmomentets ændringshastighed er lig kraftmomentet; skrevet i formel M = dL/dt, hvor L er partiklens impulsmoment.

Hvis kraften altid er rettet mod det faste punkt, tales der om en centralkraft, og bevægelsen er en centralbevægelse. I dette tilfælde er kraften altid parallel med radiusvektor, og kraftmomentet bliver nul. Efter impulsmomentsætningen er impulsmomentet da konstant i tiden. Dette gælder fx for planeternes bevægelse om solen og elektronbevægelserne i et atom, der dog skal beskrives kvantemekanisk.

Inden for teknikken har kraftmomenter stor betydning, bl.a. ved bygningsstatiske beregninger. For motorer angives kraftmomentets størrelse ofte som funktion af omdrejningstallet n per minut. Den ydede effekt er da P = Mω, hvor ω = 2πn/60 er den cykliske omdrejningsfrekvens.

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig