ferrimagnet

En ferrimagnet er et materiale, der indeholder mere end én type magnetiske atomer med magnetiske momenter i et antiferromagnetisk mønster.

Ferrimagneter udgør en hel klasse af magnetiske forbindelser, der kaldes ferritter. Dette navn stammer fra den specielle type jernilter, hvori denne form for magnetisme første gang blev forklaret af L. Néel i 1948.

En ferrimagnet indeholder to forskellige magnetiske atomer, der sidder i to "sammenvævede" gitre. Magnetisk er de to typer atomer normalt ikke lige stærke, og deres magnetiske styrke vil derfor ikke ophæve hinanden, selv hvis atomerne er ordnede i to ens gitre, som er magnetisk modsat rettede. I modsætning til en antiferromagnet er en ferrimagnet set udefra svagt magnetisk, når temperaturen er lavere end Curietemperaturen. Et klassisk eksempel på en ferrimagnet er magnetit (Fe₃O₄), hvor magnetismen kun stammer fra jernet, der findes i to forskellige former (iltningstrin) med henholdsvis et stort og et lidt mindre magnetisk moment.

Der findes mange typer kommercielle ferrimagneter, som indeholder et bredt spektrum af forskellige grundstoffer. I modsætning til ferromagneter og antiferromagneter, der oftest er metalliske, fremstilles ferrimagneter af keramiske materialer. De magnetiske egenskaber kan skræddersys til specielle formål, og ferrimagneter benyttes i vid udstrækning i elektroniske komponenter.