Ideal gas, gas, for hvilken man kan se bort fra de intermolekylære kræfter. For en klassisk ideal gas gælder gassernes tilstandsligning, som angiver, at gassens tryk gange dens volumen er proportional med den absolutte temperatur.

Der er ingen gasser, der er ideale, men gasser med lukkede elektronskaller (ædelgasser) kommer tæt på den ideale tilstand. Andre gasser vil nærme sig den ideale tilstand ved stigende temperatur og faldende tryk.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig