Maser, Microwave Amplification by Stimulated Emission of Radiation, forstærker, der udnytter stimuleret emission fra molekyler eller atomer til forstærkning eller generering af mikrobølger. Den første maser, der blev udviklet i 1954 af C.H. Townes og hans medarbejdere, benyttede ammoniakmolekyler, men siden da er princippet realiseret med en lang række andre molekyler.
Som forstærker udmærker maseren sig over for konventionelle mikrobølgeforstærkere ved meget lav egenstøj. Den benyttes derfor især ved forstærkning af meget svage signaler, fx i radioastronomi og i satellitkommunikation. Som oscillator giver maseren en ekstremt høj frekvensstabilitet, og masere baseret på hydrogenatomer anvendes som tidsstandarder, der over tider på op til nogle timer har en relativ nøjagtighed bedre end 10-14.
Skønt udviklingen af maseren udsprang af forskning i mikrobølger, viste maserprincippet sig mere generelt anvendeligt. Det førte i 1960 frem til den optiske maser, der nu kendes under betegnelsen laser.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.