Totalrefleksion er i optikken beskrivende for, at elektromagnetisk stråling, der udbreder sig i et medium med brydningsindeks n1, kan blive 100% reflekteret, når det rammer skillefladen til et medium med lavere brydningsindeks n2.

Faktaboks

Også kendt som

total intern reflektion

Totalrefleksion opstår, når indfaldsvinklen, dvs. vinklen mellem strålingens udbredelsesretning og normalen til skillefladen, er større end en kritisk vinkel θc, bestemt ved relationen sin(θc) = n2/n1.

En vigtig anvendelse af totalreflektion er i beskrivelsen lystransport i optiske fibre, forklaret ud fra geometrisk optik.

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig