Mønsted Kalkgruber

Mønsted Kalkgruber, forgrenet system af lange minegange NV for Mønsted (648 indb. (2006)) 15 km vest for Viborg. Kalken, der blev aflejret i Sen Danien (ca. 61 mio. år før nu), ligger her tæt under overfladen, presset i vejret af samme salthorst som under Daugbjerg Kalkgruber.

Området er nationalt geologisk interesseområde. 2 km lettilgængelige gange har lysanlæg og er åbne for offentligheden. Her kan man se minegange fra forskellige tider og talrige udsivninger af grundvandet.

Som følge af den høje luftfugtighed og en konstant temperatur på 8 °C året rundt har gruberne været anvendt til oplagring af oste. Flere steder på overfladen ses jordfaldshuller forårsaget af sammenstyrtninger i minegangene, hvilket stadig lejlighedsvis sker.

Udvindingen af kalk går formentlig tilbage til 1100-t., men tog først fart i 1600-t. efter nedgang i brydningen ved Mariager. De ældste underjordiske gange (kover) er lave, under mandshøjde, snoede og snævre med flintesten stablet langs siderne. 1890-1981 ejedes området af De Jydske Kalkværker. Man brød fra 8-10 m høje gange og transporterede kalken ud i tipvogne; i alt findes 12 km såkaldte industrigange. Kalken blev brændt til bygningskalk. Kalkværkets træovne fra 1930'erne blev fredet i 1997. Efter 1953 ophørte brydningen i gruberne, og i 1956 ophørte også brydningen fra åbne brud.

1981-97 ejedes kalkgruberne af violinisten Anker Buch (25.3.1940-1.4.2014), som bl.a. med sine koncerter i gruberne var med til at gøre dem landskendte. I 1997 overtog Skov- og Naturstyrelsen området, som nu drives af en selvejende institution.

Sammen med gruberne i Daugbjerg er Mønsted Kalkgruber blandt de vigtigste nordeuropæiske overvintringssteder for flagermus, og begge lokaliteter er udpeget som EF-habitatområder. Undersøgelser har vist, at der i Mønsted overvintrer fem forskellige arter af flagermus: vandflagermus (5900-8300), damflagermus (2100) samt mindre bestande af Brandts flagermus, frynseflagermus og langøret flagermus.

Mønsted Kalkgrubers hjemmeside