Atlantisk tid

Atlantisk tid, tidsperiode i Holocæn (7000-3900 f.Kr.). I perioden herskede der i Danmark et mildt og fugtigt kystklima med sommertemperaturer 2-3 °C højere end i dag. Planter som mistelten og hornnød samt dyr som krøltoppet pelikan og sumpskildpadde var udbredte i Danmark.

I begyndelsen af perioden skete der en markant havstigning, og Litorinahavet dannedes; navnlig Vendsyssel blev opdelt i en række større og mindre øer. Det fugtige klima forårsagede, at lavninger forsumpede, og bevarede stubbelag af bl.a. fyr vidner om en udbredt tørvedannelse. Småbladet lind var det almindeligste træ i datidens urskove, hvorfor perioden også kaldes Ældre Lindetid. Elm og eg var også hyppige, og skovstrukturen var tættere i landets østlige egne end på Vestjyllands sandede jorder, hvor birk og hassel spillede en fremtrædende rolle. Hedelyng fandtes på lysåbne pletter.

To kulturer fra ældre stenalder er dateret til Atlantisk tid, nemlig Kongemose-kulturen og den efterfølgende Ertebølle-kultur. I Kongemose-kulturen var menneskene storvildtjægere og jagede bl.a. kronhjort, vildsvin og urokse. Hunden var det eneste tamdyr. Også i Ertebølle-kulturen var menneskene jægere; desuden spillede fiskeri og indsamling en vigtig rolle, hvilket køkkenmøddinger med muslingeskaller vidner om. Mennesker formåede kun i meget begrænset omfang at påvirke det naturlige plante- og dyreliv. Som noget nyt i denne periode ses keramik.