Faxe Kalkbrud.

.

Faxe Kalkbrud. Foto fra 2004.

.

Faxe Kalkbrud.

.

Faxe Kalkbrud.

.

Faxe Kalkbrud er et aktivt kalkbrud umiddelbart øst for byen Faxe på Sydsjælland. Bruddet er etableret i Fakse Banke, der består af marine kalkaflejringer fra Danien. Bruddet er internationalt kendt som en fossilrig, klassisk lokalitet for koralbanker dannet under lyszonen. Faxe Kalkbrud er Danmarks største menneskeskabte udgravning (ca. 2 km2); oprindelig lå toppen af bakken mindst 50 m højere end det niveau, der er gravet ned til nu.

Faktaboks

Også kendt som

Fakse Kalkbrud

Det vides ikke, hvornår brydningen indledtes, men i 1167 indhentede biskop Absalon tilbud på kalksten til byggearbejder i København. 1862-1864 byggedes en havn i Faxe Bugt, Faxe Ladeplads, 5-6 km fra bruddet. I 1866 blev der mellem dem anlagt en jernbane, som i 1879 blev ført nordpå til Køge. I 1800-tallet ejede flere sjællandske godser separate gruber på stedet, men i 1884 samlede C.F. Tietgen dem i Aktieselskabet Faxe Kalkbrud. Bruddet har tidligere leveret sten til monumenter, kirker og ejendomme over hele landet. I dag anvendes det meste af kalken som jordbrugskalk, brændt kalk og til PCC (kalk opløst og genudfældet under kontrollerede forhold), der især anvendes af papirindustrien.

Kalken er dannet i havet i Danien for ca. 64 millioner år siden og består for en stor dels vedkommende af forsteninger (fossiler) af bundlevende dyr. Den kan deles op i to grupper: bryozokalk, der er domineret af mosdyr (bryozoer), og koralkalk. Begge disse dyregrupper har opbygget banker, såkaldte biohermer, på havbunden. Faxe Kalkbrud er det eneste sted i Danmark, hvor koralkalken er blottet, mens bryozokalk kendes fra flere lokaliteter.

Bryozobankernes indre opbygning markeres af lag af mørk flint; koralbankerne indeholder derimod ikke flint, og deres indre opbygning er vanskelig at se. Koralbankerne har udgjort stejle, over 20 m høje strukturer på havbunden, mens bryozobankerne har været væsentlig lavere og fladere. Begge typer kalk indeholder mange velbevarede forsteninger. Foruden koraller og bryozoer optræder der forsteninger af krabber, nautiler (blæksprutter med oprullet skal), muslinger, snegle, søpindsvin, søliljer, brachiopoder og havsvampe samt tænder af hajer og benfisk. Der er ikke fundet rester af lyskrævende organismer i koralkalken, og typen af koraller tyder på, at koralbankerne er dannet på relativt dybt vand. Andre dele af kalken i Faxe Kalkbrud indeholder derimod tegn på lavere dannelsesdybde; dybdeforholdene har altså varieret betragtelig i løbet af den periode, hvor kalken blev dannet.

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig