Ignimbrit, vulkanske pyroklastiske bjergarter, der består af krystaller, pimpsten og brudstykker af bjergarter indlejret i en grundmasse, der hovedsagelig består af skår af vulkansk glas. Glasskårene er ofte svejset sammen (svejsetuf) og danner flammelignende strukturer. De enkelte ignimbritenheder kan være mere end 100 km lange, over 100 m tykke og rumme mere end 10.000 km3 materiale.
Faktaboks
- Etymologi
- Ordet ignimbrit kommer af græsk ignis 'ild' og imber 'regn' og -it.
De er dannet ved nuée ardente vulkanudbrud, hvor magmadråber, krystaller og bjergartsfragmenter er opslæmmet i vulkansk gas, et eksempel på fluidisering. Ignimbritstrømme kan bevæge sig med hastigheder op til 100 km/h. De udgør den voldsomste type af vulkanudbrud og vil kunne forårsage naturkatastrofer af hidtil uhørt omfang, hvis de sker i et tætbebygget område. Det største udbrud i 1900-t. skete i et øde område i vulkanen Katmai i Alaska i 1912, hvor Valley of 10.000 Smokes blev dannet. Dette udbrud var dog ubetydeligt i forhold til de enorme forekomster fra tidligere jordperioder, der findes i fx det vestlige USA, i New Zealand og i det centrale Italien.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.