Magma, geologisk udtryk for 600-1200 °C varm, smeltet stenmasse, der ved afkøling og størkning danner magmabjergarter som fx basalt og granit. Magmaer karakteriseres ved at have et temperaturmæssigt størkningsinterval (ikke et smeltepunkt som rene kemiske stoffer) og vil i de fleste tilfælde indeholde opslæmmede krystaller og ved lave tryk også flygtige stoffer, den magmatiske gasfase, hvis hovedbestanddele er vand og kuldioxid, samt forbindelser med fluor, klor og svovl.
Faktaboks
- Etymologi
- Ordet magma er græsk 'sammenæltet masse, dej', af massein 'ælte'.
Silikatmagmaer består af silikater og oxider. Deres byggesten er de silicium-oxygen-tetraedre, som opbygger silikatmineraler, samt ioner af magnesium, jern, calcium, natrium m.m. og de nævnte flygtige forbindelser. Tetraedrene er i siliciumrige smelter bundet sammen af fælles hjørner til et uregelmæssigt netværk, hvilket er årsagen til, at siliciumrige magmaer er sejtflydende (har høj viskositet). Fx indeholder rhyolitiske smelter ca. 70 vægtpct. SiO2. I modsætning hertil er tetraedrene i basaltiske smelter, der indeholder ca. 50 vægtpct. SiO2, bundet sammen i en løs struktur af ioner af magnesium, jern m.m. og er derfor letflydende. Sjældne magmatyper består af carbonater.
Man skelner mellem primære og afledede magmaer. De primære er dannet ved den direkte opsmeltning af kappebjergarter, de afledede ved modifikation af sådanne smelter ved fx assimilation af sidestenene til de magmakamre, hvor de primære magmaer er opsamlet, eller ved partiel opsmeltning af sidestenene. Analyse af bjergarters indhold af strontium- og neodymisotoper kan anvendes til at afgøre, om en given bjergart er dannet ved størkning af et primært eller afledet magma.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.