Uniformitarisme er et geologisk princip, der siger, at nutidens geologiske processer er nøglen til at forstå de processer, som foregik i fortiden. Modsætningen hertil er katastrofismeteorier, ifølge hvilke store katastrofer som fx syndfloden har spillet en vigtig rolle i udformningen af Jorden.

Faktaboks

Etymologi

efter engelsk uniformitarianism, af uniformity 'ensartethed', og dansk afledning -arisme efter ord som militarisme og lignende, jf. -isme

Også kendt som

det aktualistiske princip

Man mener nu, at nok domineres jordklodens udvikling af de processer, vi kan iagttage i dag, men katastrofer har markeret spring i udviklingen. Et eksempel er de processer, som på Kridt-Tertiær-grænsen var medvirkende til, at dinosaurerne uddøde.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig