Forkastning. 1 Normalforkastning; 2 revers forkastning; 3 overskydning; 4 sideværts-forkastning. Pilene angiver de overordnede bevægelsesretninger.

.

Forkastning. Forkastningen på Þhingvellir, Island.

.

Forkastning, brudzone i den øvre del af jordskorpen. Forkastninger dannes og genaktiveres ved udløsning af ophobede spændinger, som resulterer i en bruddannelse ledsaget af en forrykkelse af de overrevne bjergartslag og strukturer. Spændingsudløsningen ledsages oftest af jordskælv.

Forrykkelsen ved en spændingsudløsning er oftest lille og sjældent mere end nogle få meter, hvilket betyder, at utallige spændingsudløsninger har fundet sted langs de store forkastninger, der udviser forrykkelser på mange km. De største forkastninger fortsætter ned gennem jordskorpen og hele den øvrige del af lithosfæren, men overgår i jordskorpedybder på 10-15 km til bløde bevægelseszoner, hvori forrykkelsen ikke ledsages af overrivninger og jordskælv.

Ekstensionelle forkastninger, også kaldet normalforkastninger, opstår i forbindelse med strækning, hvorved den hængende blok er gledet ned i forhold til den liggende. Større ekstensionelle forkastninger udvikles i forbindelse med dannelse af gravsænkninger og ved kontinentadskillelse. Ved kompressionelle forkastninger bevæges den hængende blok ind over den liggende som følge af sammenpresning. Overskydninger er fladtliggende kompressionelle forkastninger, som især udvikles i forbindelse med foldebjergkæder, hvor store bjergartsmasser kan være skudt flere hundrede km ind over bjergarterne beliggende under overskydningerne. Stejle kompressionelle forkastninger kaldes reverse forkastninger (hældning over 45°).

Sideværts-forkastninger er næsten lodrette og karakteriseret ved vandrette forrykkelser af en eller begge forkastningsadskilte blokke. Lithosfærepladegrænsen (transform forkastning) er en sideværts forkastningstype, hvortil der kan knytte sig en horisontal forrykkelse på mange hundrede km. Se også pladetektonik.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig