Kampesten, gråsten, en blok af granit, gnejs eller krystallinsk skifer. Kampesten er anvendt som bygningsmateriale til mange middelalderbygninger, bl.a. talrige danske romanske landsbykirker. Der er brugt ubearbejdede eller kløvede sten, samlet fra omegnens marker, til de fleste kampestenskirker på Sjælland, mens tilhugne granitkvadre er mest almindelige på Nordfyn og især i jyske kirker.