agat

Agat er et mineral bestående af vekslende tynde lag af calcedon (mikrokrystallinsk, fibrøs kvarts), hvor hvert enkelt lag kan have sin egen farve. Agat har glasglans, hårdheden er ca. 7, massefylden 2,6 g/cm³, og mineralet har sammensætningen SiO₂.

Calcedonlagene er - til forskel fra onyx - ofte opbygget koncentrisk, da agat dannes ved udfyldning af hulrum i lavabjergarter; ofte er kun de yderste lag agat, mens de inderste lag består af grovkrystallinsk kvarts, ofte ametyst. Agat kan endvidere udfældes, hvor der tidligere har været træ eller koral; derved opstår hhv. forkislet træ (træsten) og koralagat.

Mineralet har mange navne, alt efter udformningen: regnbueagat, irisagat, består af så tynde lag, at lysets brydning i mineralet får lagene til at skinne i alle regnbuens farver; øjeagat har øjelignende tegninger, landskabsagat og fæstningsagat tegninger, der ligner hhv. landskaber og grundplanen af en borg; mosagat har grønne, grenlignende indeslutninger, mens mokkasten er agat med grenlignende indeslutninger af anden farve.

Agat er et meget udbredt mineral, og det anvendes til smykkesten og dekorationssten samt til laboratorieudstyr, bl.a. mortere, da det er meget hårdt og kan være modstandsdygtigt over for kemikalier. Meget af den agat, der er i handelen, er kunstigt farvet, hvilket er muligt, da mineralet ofte er porøst.

Agat og calcedon optræder i basalt som hulrumsudfyldninger på mange lokaliteter i Grønland. Rød og hvid agat er fundet i Thule-distriktet ved Siorapaluk. Hvid lagdelt agat kendes fra Nussuaq halvøen og fra Scoresby Sund området. Hvid, grålig og blålig calcedon kendes fra Disko, Nussuaq. Stenene egner sig til slibning af cabochoner til lokal smykkestensfremstilling.