Cinnober er et mineral der har været brugt som farve siden forhistorisk tid. Det har været anvendt i alle typer bindemiddel og blandet med mange andre pigmenter. Normalt er farven holdbar, men i kalkmalerier kan den omdannes til en sort forbindelse. I oliemaleri er mørkfarvning også registreret, især hvor saltkoncentrationen i luften har været høj. Cinnober har stor dækkeevne, men tørrer langsomt i olie.

Faktaboks

Etymologi
Ordet cinnober er latin af græsk kinnabaris, af orientalsk oprindelse.
Også kendt som

vermilion

Kemisk sammensætning

Cinnober er et stærkt rødfarvet mineral med diamantglans. Cinnober har hårdheden 2-2,5 og massefylden 8 g/cm3. Det krystalliserer trigonalt og har sammensætningen HgS. Cinnober forekommer som millimeterstore romboedriske krystaller eller i tætte masser (kviksølvlevermalm). Det findes i områder med varme kilder knyttet til vulkansk aktivitet. Den bedst kendte lokalitet er Almadén i Sydspanien. Cinnober er det vigtigste kviksølvmineral.

Cinnober og vermillion

Cinnober er også kendt som "vermilion". De to termer bruges i flæng af både antikke forfattere og moderne forskere, fordi kemisk er de to stoffer de samme. Men cinnober refererer til mineralet, mens vermilion er pigmentet. På grund af ideholdet af kviksølvsulfid (HgS) er pigmentet særdeles giftigt.

Indtil opdagelsen af cadmiumrødt i begyndelsen af det 20. århundrede var vermilion det mest udbredte røde pigment på kloden og det mest levende røde.

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig