Saline, (afledn. af lat. sal 'salt'), saltholdig, flad aflejring i et tørt delta- eller ørkenområde. På overfladen af floddeltaer findes i regioner, hvor nedbøren er mindre end fordampningen (aride områder), lave, periodisk vandfyldte bassiner, hvor stor fordampning fører til gentagen udtørring. I tidens løb ophobes forskellige salte i søaflejringerne, der i tørtiden derfor ofte har et karakteristisk hvidt overtræk. Andre eksempler på saliner findes i centrum af aride ørkenbassiner, hvor der også foregår en løbende akkumulation af salte i forbindelse med periodisk udtørrede søer. Aflejringen af fine sedimenter i søerne samt udfældede salte fører i tidens løb til dannelsen af en ekstremt flad overflade, der kun periodisk er vanddækket, og som også kendes under betegnelsen playa i Mexico og i de sydvestlige stater i USA, fx Death Valley, Californien. Det danske begreb saltpande er beslægtet med saline.

I antikken lå saliner i stort tal langs Middelhavets og Atlanterhavets kyster. Helt op til Loireflodens udmunding udvandt romerne salt ved at lede havvand ind i store, kvadratiske, fladbundede bassiner, hvor solen fik vandet til at fordampe, således at kun saltet blev tilbage. Nord for Loire måtte denne proces støttes af sydning. Saltet blev primært benyttet som konserveringsmiddel, især til fisk og fiskeprodukter.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig