Tørven stakkes på marken for at tørre. Fotografi fra 1930'erne et sted i Danmark.

.

Tørv er aflejringer, der dannes i moser og består af døde plantedele, der kun er delvis nedbrudt pga. manglende ilttilgang. Tørv har derfor bevaret noget af plantedelenes struktur.

Faktaboks

Også kendt som

spagnum, sphagnum

Der skelnes mellem højmosetørv, hvor 2-5 procent af tørstoffet er aske, og lavmosetørv eller kærtørv, der har et væsentlig højere askeindhold. Ved den ufuldstændige nedbrydning stiger indholdet af kulstof i tørv, som derfor er velegnet til brændsel; tørv er første fase ved dannelsen af brunkul og stenkul, se kulrækken. Tørv er et vigtigt brændsel i store dele af verden, især i ulandene, men også lande som fx Irland anvender tørv i vid udstrækning.

Tørveproduktion i Danmark

En såkaldt klyneskærer i færd med at skære blokke af tørv, klyner, og stille dem i lange rækker på Lille Vildmose, hvor de står til den følgende sommer. Sidst på sommeren samles de tørrede klyner til videre forarbejdning på Pindstrup Mosebrugs fabrik i Kongerslev, hvor der fremstilles tørveblandinger til danske og udenlandske gartnerier og planteskoler.

.

Det danske sprog har mange navne for tørv, der fra ældre jernalder og frem til midten af 1900-tallet var en vigtig energikilde i Danmark. I Vest- og Sønderjylland kaldes mosernes aflejringer klyner eller klynetørv, mens lynghedens nedbrudte plantedele kaldes tørv, hedetørv eller lyngtørv.

Der skelnes mellem tre typer af tørveprodukter, afhængigt af fremstillingsmåden: skæretørv, æltetørv og pressetørv. Skæretørv er udskåret direkte af mosens tørvelag. Efter 1800 fremstilledes æltetørv ved at tilsætte vand til tørvemassen, der blev æltet og derefter hældt ud på jorden i et lag svarende til tørvens tykkelse. Senere blev tørven skåret op i mindre stykker og tørret. Pressetørv fremstilledes efter 1. Verdenskrig, ved at tørvemassen blev presset uden tilsætning af vand. Tørvebriketter eller fræsetørv er fremstillet på lignende måde, men er baseret på tørvesmuld, der er fræset frem af moseoverfladen; se også briketter. Fræsetørv kom frem i begyndelsen af 1940'erne og udgjorde ca. 70 procent af alle tørv fremstillet i 1955.

Før 1. Verdenskrig og i mellemkrigsårene var den årlige tørveproduktion i Danmark under 0,5 million tons. Under de to verdenskrige var mulighederne for at importere kul og koks stærkt begrænset, og tørv blev derfor atter et vigtigt brændsel. Produktionen var størst i 1943 med 6,1 millioner tons. Da var ca. 50.000 mænd og kvinder beskæftiget ved tørve- og brunkulsproduktionen.

Tørvegravning til brændselsformål ophørte i Danmark i midten af 1950'erne; i dag anvendes tørv mest som jordforbedringsmiddel og i gartnerierhvervet.

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig