koncession

Koncession, bevilling, tilladelse, navnlig fra det offentlige til private til at drive en vis virksomhed. Koncessionsformen blev i 1800-t. især anvendt inden for transport og kommunikation i områder, hvor opbygningen af et nationalt net var forbundet med store omkostninger. Man gav derfor eneret til en koncessionshaver dels for at udelukke, at der ved flere samtidige anlæg skulle opstå en uønsket overkapacitet, dels for ved eneretten at give større mulighed for, at investeringen kunne blive rentabel. I Danmark blev der således givet koncession til anlæggelsen af de første jernbaner på Sjælland og efter oprettelsen af De Danske Statsbaner til anlæg af private sidebaner. Også oprettelsen af flere telegraflinjer uden for hovedforbindelserne samt af danske telefonselskaber sidst i 1800-t. skete på grundlag af koncessioner. Ligeledes har oprettelse af rutebil- og fragtruter krævet koncession.

Koncessioner blev i 1900-t. også blevet givet til en person eller et selskab til i en tidsbegrænset periode at efterforske eller udnytte naturlige resurser i et område, herunder råstoffer. I Danmark er koncessioner tildelt selskaber, siden midten af 1930'erne som regel olieselskaber, der ønsker at lede efter olie og gas i undergrunden. I andre lande tildeles også mine- og skovselskaber koncessioner.

Oliekoncessioner uddeles efter en offentlig indkaldelse, normalt som led i en koncessionsrunde, hvor interesserede selskaber tilbyder økonomiske og arbejdsmæssige forpligtelser, herunder geologiske og geofysiske undersøgelser af undergrunden inden for et nærmere afgrænset område, en såkaldt koncessionsblok. Koncessionsindehaveren får eneretten til at indvinde eventuelle olie- og gasfund mod betaling af afgifter til staten. Den seneste koncessionsrunde blev åbnet i sommeren 2014 og var den syvende i rækken, siden generelle udbudsrunder blev introduceret i Danmark i 1983; den resulterede i 25 ansøgninger.