Vand, vind og gletsjeris transporterer sedimenter fra det sted, hvor de ved forvitring er løsnet fra ældre bjergarter, til aflejringsstedet. Transportformen har i strømmende vand og vind mange fællestræk og kan beskrives vha. en særlig gren af fysikken, hvor der opstilles formler for interaktionen mellem transportmedium (vand/vind) og sedimentære partikler. For at igangsætte partikelbevægelse skal en bestemt tærskelværdi for friktionshastighed overskrides. For vindtransport af mellemkornet sand ligger denne tærskelværdi på ca. 0,2 m/s svarende til en vindhastighed på omkring 5 m/s.
Sedimenttransport sker næsten altid i turbulent strømning, hvor vand/vindpartikler bevæger sig i strømmens retning i et kaotisk mønster. Transporten sker ved krybning eller rulning, ved saltation, hvor materialet hopper hen over terrænoverfladen, og i suspension, hvor partiklerne (typisk silt- og lerfraktionen) er opslæmmet i luften eller vandet. I strømmende vand kan partikler i blokke og stenfraktion transporteres, mens vinden sjældent transporterer partikler større end 4 mm. Under sedimenttransporten sker der en sortering af sedimentet, og især vindtransport resulterer i meget velsorterede aflejringer.
Sedimenttransport i vand kan ske i floder, hvor strømmen er ensrettet, eller i havet, hvor materialetransporten ofte er kompleks pga. tilstedeværelsen af bølger, tidevand og kyststrømme. I æoliske miljøer sker sedimenttransport både i forbindelse med ensrettede, modsatrettede og komplekse vindmønstre. Sedimenttransporten resulterer som regel i dannelsen af sedimentære bundformer. I ensrettet strømmende vand ses således en udvikling fra små sandribber (ribbehøjder op til 7,5 cm) til store sandbanker (bankehøjder over 7,5 cm) ved stigende strømhastighed. De strømdannede ribber og banker er asymmetriske med en svagthældende luvside (opstrøms) og en stejlthældende læside (nedstrøms). Hvis sedimenttransporten udelukkende skyldes bølgeprocesser, dannes der symmetriske ribber. I æoliske miljøer dannes små ribber og større klitformer; ribberne, som er ganske lave, dannes hurtigt i forbindelse med blæst, mens klitformerne kræver længere tid til deres dannelse. De dannede klitter kan efter form (morfologi) inddeles i fx barkaner, dvs. klitrygge med halvmåneformede elementer, lineære klitter, stjerneklitter og parabelklitter. Parabelklitten dannes kun i områder med en vis vegetation, og denne klittype er almindelig langs Jyllands vestkyst. Ved migration af de forskellige bundformer under rigelig sedimenttilførsel aflejres sediment med karakteristiske interne sedimentære strukturer. Ved nedstrøms migration af strømribber dannes således småskala-skrålejring, hvor de skrålejrede lag repræsenterer ribbernes læsider.
Transport af materiale i gletsjeris er ligeledes vigtig, og i Kvartærtiden blev Danmark gentagne gange overskredet af skandinaviske ismasser. Gletsjeris kan transportere materiale over store afstande, og glaciale aflejringer i Danmark indeholder således bjergartsfragmenter fra det sydlige Norge og Sverige. Udsmeltning fra isens bund fører til dannelsen af forskellige typer af tillaflejringer. Foran isranden omlejres det frismeltede materiale af smeltevandsstrømme, og der dannes smeltevandsaflejringer af grus, sand og ler.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.