Carat, vægtenhed for smykkesten svarende til 1/5 gram, der forkortes ct, mens karat, der forkortes kt, angiver 1/24 guldindhold.

Faktaboks

Etymologi
Ordet carat er fransk, via italiensk og arabisk fra græsk keration 'frø af johannesbrødtræet', opr. 'lille horn' (keras).

For smykkeguld angives renheden nu oftest i promille, således at fx 14 kt svarer til 585 ‰ (afrundet; egl. 583 1/3 ‰) og 18 kt til 750 ‰.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig