Bus, elektrisk net, der forbinder de enkelte enheder i et elektronisk system. De forskellige chips i en computer (centralenhed, internt lager og styrechips for ydre enheder) er forbundet vha. en bus, men busser anvendes også til at forbinde fx digitalt laboratorieudstyr over korte afstande.

En parallel bus består af mange ledere, der hver overfører én bit af det digitale signal på samme tidspunkt, mens en seriel bus kun har én leder, så bittene må overføres en ad gangen. Trafikken på en bus reguleres vha. en protokol, dvs. regler for, hvem der må signalere på bussen og hvornår.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig