distribuerede systemer

Distribuerede systemer, computersystemer, hvori programmer og/eller data er fordelt over en række samtidigt arbejdende processer. Processerne er knudepunkter i et netværk, hvor forbindelserne er kommunikationslinjer, dvs. datakabler, telefonlinjer, satellitforbindelser o.l.

Processerne kommunikerer sædvanligvis med hinanden gennem beskedsudveksling eller fjernprocedurekald. En besked er en datapakke, der afsendes af én proces og forventes modtaget af en anden. Et fjernprocedurekald består i, at en proces udfører en procedure (dvs. en handling), der hører til hos en anden proces. I begge tilfælde overføres der information mellem de to processer.

Forudsætningen for, at der kan foregå pålidelig kommunikation mellem processerne, er, at der findes en protokol, der sikrer, at beskeder når frem til deres bestemmelsessted. På det basale netværksniveau er der ikke direkte forbindelse mellem alle processer; derfor foregår kommunikationen i form af asynkron beskedsudveksling mellem naboerne i netværket. Da man ikke kan antage noget om beskeders relative udbredelseshastigheder, er der ikke noget fælles tidsbegreb på dette niveau. Det er derfor et centralt problem for distribuerede systemer at tilvejebringe en eller anden form for synkronisering mellem processerne.

Sikkerhed er et andet væsentligt aspekt. Kravet til sikkerhed udmøntes i, at afsendte beskeder skal nå frem til deres modtagere, og at beskedernes indhold ikke må blive kendt af uvedkommende. Til sikring af det første anvendes fejltolerante protokoller, dvs. protokoller der er robuste over for uheld som fx nedbrud af en kommunikationslinje. Til sikring af fortrolighed anvendes kryptering, som består i kodning af beskederne på en sådan måde, at det kun er den retmæssige modtager, der har mulighed for at dekode dem.

En distribueret database er et godt eksempel på et distribueret system. Informationen i en distribueret database er fordelt over en række forskellige, ofte geografisk spredte, servere, som tilsammen udgør databasen. Fordelen ved distribution er, at databasens brugere får let adgang til lokale data, som der oftest er brug for. Ulempen er, at der i forbindelse med opdateringer kan opstå konsistensproblemer, som må løses gennem ofte komplicerede protokoller. Et konkret eksempel herpå er Dankortsystemet (se betalingskort).

Et andet eksempel er World Wide Web som består af en lang række processer fordelt over hele verden, der alle kontrolleres af et søgeprogram, en såkaldt browser. Browseren kan afsende beskeder til andre processer og modtage svar fra disse. Beskederne er enten data, som behandles af browseren, eller programmer, der kan udføres af den modtagende proces. Samarbejdet mellem processerne i systemet giver brugeren en illusion af, at alverdens data befinder sig i hans egen maskine.